ESG rapporter

ESG

ESG rapport 2023

Vi er stolte over at kunne præsentere vores ESG-rapport for 2023, som fremhæver vores indsats inden for miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed. Rapporten giver et dybdegående indblik i vores resultater, mål og strategier for at bidrage til en mere ansvarlig byggebranche.

Læs hele rapporten og bliv en del af vores rejse mod en ansvarlig fremtid:

Basis rapport 2023

Basis bæredygtighedsrapport
– Baseret på FSRs ESG hoved- og nøgletal samt FNs Verdensmål

FSR’s ESG-hoved- og nøgletalsoversigt er anbefalet af Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – Danske Revisorer og Nasdaq Copenhagen. Hensigten er at harmonisere og standardisere nøgletal for bæredygtighed. Rapporten er udarbejdet via platformen Valified.

FNs Verdensmål er vedtaget af FN og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten.

Rapporten viser fokus og status for vores arbejde med bæredygtighed via udvalgte nøgletal fra regnskabsåret 1/1 – 31/12 2023.

Nordliv Byg er en tømrer- og snedkervirksomhed, der ønsker at forme vores fremtidige forretningsstrategi med fokus på løsninger, der understøtter den bæredygtige udvikling, som branchen stræber efter at skabe.

Nordliv Byg x FN’s Verdensmål

I rapporteringsåret 2024 er Nordliv Byg begyndt at implementere FN’s Verdensmål som en del af vores ESG-strategi. Nedenfor fremgår de verdensmål, der er blevet inkluderet, og i den kommende ESG-rapport for 2024 vil vi beskrive, hvorfor netop disse mål er blevet valgt, deres betydning for Nordliv Byg, samt hvordan vi planlægger at efterleve dem.

Sundhed og Trivsel
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Kvalitetsuddannelse
Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Ansvarligt Forbrug og Produktion
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion